Burns blev født som slave i Stafford County den 31.maj 1834. Han var det trettende og sidste barn af John F. Suttles familiekok og hendes tredje mand, der overvågede andre slaver, der arbejdede i et stenbrud. Efter at Suttle og hans kone døde, blev Burns deres ældste søn, Charles F. Suttle, en købmand, der til sidst flyttede til Aleksandria. Burns forblev hos sin mor i Stafford County og lærte at læse og skrive. Han sluttede sig til Baptistkirken og kan have prædiket, hvilket ville have været en overtrædelse af Virginia-loven. Som voksen var Burns omkring seks meter høj med en mørk hudfarve og ar på kinden og højre hånd.
Suttle hyrede sine slaver ud til forskellige mænd i Stafford County, og Burns arbejdede for en tid for Vilhelm Brent, af Falmouth. I 1852 instruerede Suttle Brent om at ansætte Burns i Richmond, hvor Burns tilsyneladende overtalte Brent til at lade ham ansætte sin egen tid. Burns brugte nogle af de penge, han akkumulerede på denne måde, til at arrangere sin flugt fra slaveri med hjælp fra venner og søfolk fra nord, som han mødte i Richmond. I februar eller marts 1854 rejste han i hemmelighed til Boston. En gang der skrev Burns et brev til en af sine brødre i Virginia. Selvom han havde brevet sendt fra Canada i et forsøg på at skjule sin placering, afslørede indholdet, at han var i Boston, og som det var skik, leverede postmesteren brevet til slavens ejer. Suttle og Brent gik straks til Boston, hvor de den 24.maj 1854 fik Burns arresteret og anlagt sag for at genvinde besiddelse af ham under Fugitive Slave Act of 1850. En af de mest berømte og dramatiske sager om flygtning af slavegengivelse i 1850 ‘ erne resulterede.
den amerikanske marskal holdt Burns incommunicado efter hans beslaglæggelse og bar ham tidligt næste morgen foran en amerikansk kommissær, der forventede at høre beviser fra Suttle og Brent og straks underskrive de nødvendige papirer for at vende Burns over til dem. Richard Henry Dana Jr., en fremtrædende antislavery advokat, passerede retssalen på det tidspunkt, imidlertid, og så, hvad der skete. Han greb ind på Burns vegne, selvom Burns oprindeligt afviste dette tilbud om juridisk rådgiver, fordi han mente, at hans tilbagevenden til Virginia i overensstemmelse med Fugitive Slave Act var uundgåelig, og at det på dette tidspunkt ville være bedre for ham, hvis tingene gik glat for Suttle. Argumenter fra abolitionister fra begge racer overbeviste snart Burns om at acceptere Danas hjælp.
i de næste ni dage lammede et udvidet retssalsdrama Boston, og en antislaveri-skare forsøgte at redde Burns fra fængslet. Under den vold, der fulgte, blev en nyligt deputeret marskal dræbt. Hundredvis af politi, militsfolk og føderale tropper bevogtede retsbygningen, mens Dana forsøgte at overtale kommissæren om, at Burns ikke var Suttles slave. Kommissæren afviste Danas argumenter og beordrede Burns tilbage til Virginia. Det krævede mere end 1.500 tropper at føre ham sikkert gennem den vrede Skare fra retsbygningen til indtægtsskæreren, der transporterede ham tilbage til Virginia. Regeringen havde bevist, at den kunne håndhæve Fugitive Slave Act of 1850, selv i Boston, men til en pris, der anslås til mellem $40.000 og $50.000 og på bekostning af at opflamme den offentlige mening i både Nord og Syd.
Burns tilbragte fire måneder lænket i et af Richmond-slavefængslerne, en prøvelse, der efterlod ham permanent lammet og i dårligt helbred. Suttle solgte derefter Burns til en North Carolina slavehandler for $905. Burns boede kort i Rocky Mount, men i foråret 1855 købte en gruppe afroamerikanere i Boston gennem deres baptistpræst, Leonard Grimes (en sort mand, der var født fri i Virginia), sin frihed for $1.300. Burns studerede efterfølgende teologi ved Oberlin College og muligvis på Fairmont Theological Seminary i Cincinnati. I August 1858 var han i Maine og forberedte sig på at præsentere et panorama med titlen Grand Moving Mirror, der udstillede “nedbrydning og rædsel ved Amerikansk slaveri” og brugte lejligheden til at sælge kopier af en fortælling om hans kvaler af Charles Emery Stevens for at støtte hans fortsatte studier. Burns planlagde at rejse med udstillingen gennem Massachusetts og ny Hampshire i efteråret og vinteren. I 1860 tog han stilling i en baptistkirke i Indianapolis, men kort derefter flyttede han til Sion Baptist Church i Saint Catharines, Canada Vest (senere Ontario). Burns døde der af forbrug to år senere, den 27.juli 1862, uden at have genvundet sit helbred. Han blev begravet i Saint Catharines Kirkegård.