den græske nationalsang er en af de mest genkendelige overalt i verden, og den er den længste af en sådan sang, skrevet af landets “nationale digter”, Dionysios Solomos.
dens titel er Kristus” (salme til frihed). Det blev skrevet som en 158-strofe digt i 1823 på den græske ø Sakynthos og trykt et år senere i Missolonghi.
Solomos-digtet blev inspireret af de modige mænd, der kæmpede i den græske uafhængighedskrig og Grækenlands utroligt lange, rige historie.
i 1865 besøgte kongen af Grækenland, George i, Korfu og hørte øens filharmoniske band udføre de første tre strofer, som var sat til musik af operakomponist Nikolaos Mantsaros.
Kongen var så imponeret, at han beordrede, at bandets musik skulle spilles under officielle begivenheder; således blev salmen til frihed øjeblikkeligt Grækenlands nationalsang.
begyndende i 1966 blev det også Cyperns nationalsang efter en beslutning truffet af dets Ministerråd.
Grækenlands nationalsang beskriver scener fra Uafhængighedskrigen
“Hymn to Liberty” beskæftiger sig med flere temaer fra Uafhængighedskrigen andre fra den lange og berømte spændvidde i græsk historie.
digteren præsenterer Frihedsgudinden og minder om de tidligere martyrdømmer, der opstod under landets historie og oprøret fra dets “slaver” under fremmed styre — såvel som glæden ved at være en Hellene.
Solomos taler også om den foragt, de europæiske herskere havde for Grækenland, og grækernes foragtelige ligegyldighed for deres pro-Osmanniske holdning.
i strofer 35-74 i den græske nationalsang beskriver digteren slaget og faldet af Tripolitsa, den tyrkiske hovedstad og højborg på Peloponnes.
strofer 75-87 taler om slaget ved Korinth og ødelæggelsen af den mægtige hær af Drama Ali i Dervenakia.
den første belejring af Missolonghi i 1822 og drukningen af osmannerne i floden Acheloos er beskrevet i strofer 88-122 af sangen.
krigens modige flådeforpligtelser, hovedsageligt afbrændingen af det tyrkiske flagskib nær Tenedos, er beskrevet i strofer 123-138, såvel som tyrkernes barbariske hængning af Gregory, Patriarken af Konstantinopel.
i epilogen (139-158) i den græske nationalsang råder digteren de tidligere krigere til at befri sig fra deres skadelige uenighed og små forskelle og opfordrer Europas magtfulde til at tillade Grækenland at blive fuldt befriet.
den græske nationalsang i engelsk rim
1. Jeg kender dig ved direful
forkant med dit ivrige sværd
jeg kender dit øje stirre ireful
tæller hurtigt landene genoprettet
2. Du kom frem fra de afgåede
grækere, der døde og levede for dig
og som tidligere stouthearted
Hail oh hail dig frihed
3. Der inde du var opholder
tilbageholdende, forbitret også
for en indkalde du var bede
fortæller dig komme tilbage på ny
4.Den gode Dag var altid tarrying
hver ting var stum omkring
for undertrykkelse skræmte
og af slavry var de bundet
5. Ve dig! Din eneste trøst
sidder ensom fortæller med suk
glories fortid, når du var ufærdig
og fortæller dem at græde
6. Og afventer den indbydende
liberal stærk stemme til at tørre
din ene hånd den anden smiting
ud af sorg og fortvivlelse
7. … siger vilje, ah! vil jeg aldrig
hæve mit hoved fra disse lorn vildt?
fra ovenstående svar som nogensinde
jamrer, kæder, lænker af alle slags
8. Så dine øjne du ‘ DST løfte op grædende,
diset, fuld af tårer og rød,
på din kjole unendly dryp
gobs af græsk blod forgæves udgydt
9. Med dit tøj blod-gennemblødt og reeking
jeg ville du kepst på snigende ud
til de fremmede lande søger
yderligere hænder både stærke og stout
10. Helt alene havde du forladt
og du kom tilbage helt alene
for portene vil ikke blive skilt
når det er nødvendigt, hvem der banker på
11. Andre på din barm græder
men de tilbød ingen pusterum,
andre hjælper med ord, der leverer
men narrede dig på trods
12. Andre, ve! ved din ulykke
var glade og ville bray,
” gå væk for at slutte sig til dine forældreløse børn,
gå ” obduratet ville sige
13. Nu slider dine fødder hjem
og de ruller overhurtigt
på klippen eller på jorden
som din herlighed husker
14. Alt for længe bøjer det sig
triple-elendige dit triste hoved,
tigger. dør til dør, der går
og deres liv en vægt for død
15. Ja, men nu modvirker de
alt dit frø med trang og glæde,
og de søger fast, utrættelig
enten sejr eller død
16. Du kom frem fra de afdøde
grækere, der døde og levede for dig
og som tidligere stouthearted
Hail oh hail dig frihed
17. Da himlen så din gumption,
hvem, for den undertrykkende brute,
i dit moderland med venlighed
nærede blomster både og frugt,
18. … blev lettet, og det startede
en infernal blare at hælde,
og til dig svar havde darted
Rigas kamp grædende brøl
19. Hvert af dine lande har kaldt dig
hilsen dig varmt med ønske
og munden råber dristigt
hvad hjertet ikke vil afvise
20. Råber, der nåede stjernerne i himlen
fra Ioniske Øer også,
masser af hævede hænder fortsætter med at vifte
viser, hvordan deres jubel var sandt
21 …skønt kædet og adskilt
hver med et glat dekret
og deres pande dekoreret
med “bedragerisk frihed”
22. Hjerteligt glad og berørt
var USAs frie land
og kæderne havde husket
, der tilbageholdt hende i varetægtsfængsling
23. Fra sit slot brøler han
ligesom hilsen hvad der gøres
og hans manke ryster han stormende
Løven spanieren en
24. Han blev forskrækket i sit kvarter
Englands rasende dyr, der har
sendt til de fjerne russiske hjørner
højt knurren af hans Vrede;
25. … med en kropsholdning, der tydeligt viser
hvor meget muskel skjuler armene,
i Ægæiske bølger kaster han
en betændt stirring, der alarmerer
26. Gennem skyerne over Han pletter dig
også Ørnens Øje, mens hans
vinger og kløer vokser dejagtig
på italienske slagtekroppe
27. … og imod dig bliver han fjendtlig,
siden for evigt hader dig,
kæmper og kæmper den blodige fjende, mens
forsøger at hindre din spree.
28. Alligevel tænker du på intet
andet end hvor du skal gå først,
du svarer ikke, heller ikke noget
for alle dem, der har dig forbandet,
29. … som et højt bjerg, der lader
det brash beskidte vand strømme
til hans fødder og lige der indstilling
det dårlige afskum, der snart vil gå,
30. … som lader den stærke hvirvelvind
haglstorm også og kraftig regn
at slå videre med deres hårde piskning
dens evige top forgæves
31. Ve ham! Åh Ve ham, der
fatelorn vil blive fundet ajour
dit ivrige sværd og har et indfald til
Bliv og sæt det på prøve
32. Det onde monster tænker nu
at han mangler sin omstrejfende cub
erst han kryber så springer han
og han kræver menneskeligt blod,
33. … nu løber han gennem alle skove
bjerge, marker, kløfter og jord,
hvor han stod eller passerede høsten
rædsel, øde, død.
34. Rædsel, død og øde
overalt har du også passeret
for det bringer dig indignation
en ‘ mit Sværd uskadet for at se
35. Se, væggene, der står høje derovre,
Tripoli den afskyelige pit,
judgment ‘s both and terror’ s thunder
nu ønsker du at kaste på det
36. Sejre mod forbryderne
fyldte øjnene med grus og grin,
blind for deres oversvømmede våben
og til deres krig jublende din
37. Rystende næver på dig og slibning
tænder de forsøger at vise deres scads.
Lyt du ikke til skræmmelsen
myriader, mænd og ringe gutter?
38. Et par mund og færre øjne
vil forblive du åben, skam,
at beklage for død
af alle liv ve skal kræve!
39. De kommer frem og begyndte at kollidere
sparking battle ‘ s lightning glut
musketter lastning, fyring, blinkende
sværd klinger glimter, thrash og cut
40. Hvorfor slutter kampen allerede?
Hvorfor er der også sparsomt blod?
jeg ser fjenderne stigende
til slottet hurtigt de scud.
41. Grev! De er utallige craven
der kører for deres liv,
de foretrækker ryggen skudt graven
for at de ikke bliver og smager kniven
42. Bliv låst inde, vi går snart videre der!
vent, indtil du er sikker på attrite!
vent, slutningen kommer, svar,
i nattens mørke!
43. De reagerede, og kampen
starter og sætter stedet i brand
ridge til ridge den brummer og rasle
klingende turbulent og dystre
44. Jeg kan høre musketterne plopping
og sværdene, der Klang under
jeg kan høre akserne hugge
og slibning af tænderne
45. Åh, hvilken nat det var, det
fylder intellektet med frygt!
der var ikke mere søvn eller pause
gem de dødes bitter.
46. Tid og sted for handling,
ado, det skrigende folk,
den ekstreme grusomhed lidenskab
markering af krig, den stigende røg,
47. … de høje Blaster, den mørke og diset
indstilling gennemboret af brændende bursts,
tæt repræsenterer Hades
ivrig efter at modtage curs,
48. … venter på dem. Utallige skygger
viser, nøgne på deres fødder,
døtre, ældste, laddies, enker,
babyer hooked stadig til patten.
49. Alle pitch-black ‘ tis nu sværmer
Sort den gravede trist menneskemængde
som en skarp pall af sorg
på dødslejet, en mørk sky
50. Lashings, lashings masseres uændret
spiring fra jordens backstage,
alle af dem uretfærdigt slagtet
af den voldsomme tyrkiske raseri
51. Mange som ørerne vuggede
efter høst af markerne,
næsten alle disse dele var sammenfiltrede
dækket med disse tragiske udbytter
52. Her og der i hele travlheden
diset stjernelys rørte flokken
da de satte kursen mod slottet
i en dødslignende stille gåtur
53. Ligeledes på sletterne nedenfor i
tæt vegeteret skov,
hver gang halvmånen kaster
lidt svagt lys, der fortynder
54. i vinden, der blødt rasler
gennem pakkede grene, der er fjernet af blade,
de svage pletter ryster og ryster
hvor offshoots rører ved deres jævnaldrende.
55. Med deres øjne bliver de ved med at kigge
‘runde for at finde blodpuljerne,
i blodet danser de vildt,
deres hede knurrer vender sig til oversvømmelse
56. … og cavorting de er bunching
‘ runde de græske glubske bands
og de tapre bryster rører
med deres livløse vinterlige hænder
57, denne benumbing touch går
dybt inde i de indre dele
udlejning af den sorg, de stuver
forlader nådeløse hjerter
58. Således ‘ tis gruopvækkende voksende
denne skadelige kampdans,
som en storm urolig blæser
i det ensomme havs vidde
59. Høj og lav de er slående vanvittigt,
hver eneste hit de lander
‘ tis et hit alvorlig og dødbringende,
uden behov for brugte
60. Hver krop sveder, kærning
som om fra sin sjæl,
syg af had voldsomt brændende,
stræber på nogen måde at svæve
61. Hjerteslagene tygger
i deres bryster langsomt og miffed
og deres arme, når de smager
, er to eller flere gange så hurtige
62. For alle dem er der ingen himmel,
heller ikke højt hav eller endda jord,
for den øvre verden og nether
koncentrer dig i deres omgivelser
63. Spændingen og raseri
er så skarp, som begge sider stræber
resolute, der gør dig bekymret
ingen mand vil blive efterladt i live
64. Se mis ‘ ry kumuleret
i disse hænder, der rip liv tråde!
på jorden falder lemlæstet
talrige ben, arme og hoveder,
65. … scabbards, sværd og baldrics,
sculls skåret eller skåret i to,
hjerner lå strøet over hele verden.
dampende indvolde ligene udspy.
66. Ingen ville betale selv varsel
til slagtning bare en smule,
de alle gå videre grusomme.
Stop! Så er det nok! Hvornår vil du holde op?
67. Ingen mand regner med at forlade som mulighed
undtagen når han skal lægge færdig.
de føler slet ikke udmattelse
som om de lige er begyndt
68. Nu bliver curs færre
“Allah”De råber højt
men de kristne læber er sandere
” ild “” ild ” er deres råb
69. Lionhearted de er battering
fjender hårdt, skrigende altid “ild”
de flagistiske bøller er spredning
skrigende “Allah” de går på pension
70. Skræk og støvskyer i alle kvartaler
smertefulde suk, det hjælpeløse råb,
rundt omkring svage stønn og rædsler
og overalt dør mennesker
71. Åh hvor mange! Men hovedskuddet
ekko ikke i deres ører.
alt ligger nu, hvor de døde rådner
når den fjerde daggry kaster sine tårer
72. Flod blodet af de slagtede
drejning af kløften til slue,
og det uskyldige græs vandede
med mænds blod i stedet for dug
73. Ny daggry brise, hvor sprudlende,
du ikke længere blæse ‘St tværs
til foul-troende’ halvmåne
blæse du, blæse du til korset!
74. Du kom frem fra de afdøde
grækere, der døde og levede for dig
og som tidligere stouthearted
Hail oh hail dig frihed
75. Der ser markerne i Korinth,
men solens lys kommer ikke igennem
på planetræerne, der ikke hælder
eller på vinmarker, også farvande
76. I den lette æter, overraskende,
ikke en ubekymret lyd ville flåde,
ikke en fife ‘ s joviale vridning,
ikke et lam ville kun blæse.
77. Tusindvis af soldater farende
ligesom bølgerne til kysten,
men dine gæve braves er flot,
de holder tæller ikke længere
78. Åh tre hundrede spartanere hæve ye
på dette land vende tilbage på ny
og dine børn stolt stirre ye
hvor meget de ligner dig!
79. O ‘ er dine modige partiet rystes,
af deres blinde skridt hastigt
spærret i Korinth blev de taget
for at skjule sig og undgå jagten
80. Sender Ødelæggelsens engel
hungersnød og sygdom, der tager
form som skeletter og handling,
gå side om side de rake,
81. … liggende på græsset og hævende
de døde overalt
de forladte elendige blade
af katastrofe, flyvning, fortvivlelse
82. Du guddommelig og unfading,
i stand til enhver gerning,
frihed, nu gory, aching,
i dalen er din slidbane.
83. I skyggen spændt sammen
jeg ser dem også en række perler,
Dans den jomfruelige Skare for evigt,
hånd i hånd de græske piger,
84. … kor deres Skridt, deres stemme bracing,
øjne erotisk fuld af flair,
i brisen guddommeligt vinke
krøller af sort og rødbrun hår.
85. Min sjæl glæder sig over den salte,
i brysterne af hver en,
mælk af frihed og tapperhed,
der vil fodre deres ufødte sol
86. På den grønne Side, midt i blomster
jeg glemte min kop til side,
liberale sange og fantastisk
efter Pindar jeg reciterer.
87. Du kom frem fra de afdøde
grækere, der døde og levede for dig
og som tidligere stouthearted
Hail oh hail dig frihed
88. Du dukkede op i Missolonghi
Kristi bleste fødsel til ROS,
vildmark tager hjerte og længsel
blomstrer for Guds Søn
89. Holde kors, en flammende figur,
religionen, kom allieret
til din sag, og rystende finger
peger vej fri af himlen
90. …”på dette” erklærede hun, ” her tørt land,
frihed, stå bjerg højt!”,
kysser dig på munden og tavs
går ind i lone kirkens hal
91. O ‘ er alteret højtideligt hun nedture
i en duftende fumy Sky
fra thurible det bølger,
nå til den manglende menneskemængde,
92. …og hun lytter til tjenesten
som hun underviste uden begrænsninger,
stirrer til lysene uselvisk,
bøjer ydmyg ‘for de hellige
93. Hvem nærmer de sig banging
og så højt tramper med
våben og flere våben clanging?
Høj du rette op straks!
94. Ah, det lyse lys, der bedecks dig
ligesom kronen omkring solens omkreds
grandly sheens afar forvirrende,
nej, det er ikke fra denne jord
95. Alle dig en flammende pragt
alt læbe, pande, øje
sheens dit ben, din underarm og mere
alle omkring dig er i lys
96. Fast du rejser dit sværd mod dem
med tre spring foran du spike ‘St
højt som tårn du angriber dem
på den fjerde ned du strejke’ St
97. Med en stærk stemme og overbevisende
til de vantro kastede du:
“tåber i dag er han født udvisende
smerte, verdens Frelser”
98. Han siger, lyt “jeg er din far
Alfa og Omega begge
tal ud, hvor skal I tage dækning
hvis I anstifter min Vrede?
99. Jeg kan regne en rastløs ild
at hvis I sammenligner det med
helvedes ubøjelige tidløse bål,
ved, sidstnævnte føles som Dug
100. Det kan gobble ned som splinter
lander uhyre højt, men så
lande, bjerge kan det sintre
skove og vilde dyr og mænd
101. Det skal være brændende og berøvende
e ‘En et åndedrag må ikke spares
Gem vinden, der skal trække vejret
med resterende aske parret”.
102. Nogen undrende måske forespørgsel:
er du søster til hans ire?
Hvem er værdig til at dæmpe dig
eller konfrontere dig, spørger jeg?
103. Chokeret landet opfatter den vilde
tapperhed i dine arme og råstyrke,
at det ønsker at fuldt hærge
alle de kristne-hadende gyde
104. ‘Det opfattes også af vandet,
jeg kan høre dem ivrige efter at feste
snerrende højt på besætterne,
brøl som om de var et dyr
105. Ve! Ulyksalige mænd, hvorfor haste jer
mod Achelous strøm
og forsøge at krydse det gusty,
behændigt shunning chasers så?
106. Vande vildt farende spume-sået
og oversvømmelsen er ganske dyb.
der fandt du tidligt din gravsten
‘forud for dit ultimative nederlag
107. Cussing, crying, hacking, gnarling
hver strubehoved af fjenderne,
og den rasende nuværende gurgling
hver forbandelse vrede kaster
108. Umpteen heste groft afhaspning
prancing på deres hindre ben
forskrækket vrinskende, snublende, knælende
træde på strøet organer, hoveder
109. Andre for deres kammerater nåede
ud for at få hjælp og hoste
andre bidende kød og skrigende
indtil de er døde eller ’tis kløede
110. Myriad hoveder give i fortvivlet
øjne er næsten popping ud,
stirrende stjerner kolde, ikke respondent,
for en sidste gang uden tvivl
111. Nu tumult er langsomt ebbing
-tilføjelse til flodens belastning –
hestens vrinsker, mænds stønn, tiggeri,
båret til deres sidste bolig
112. Jeg ville elske at høre ham boomer,
det dybe hav ligesom dette,
hagarene gyde begynde at forbruge
med store bølger i hans afgrund
113. … til hvor Hagia Sophia ligger
imellem de syv bakker,
hver livløs kropstørring
nøgen, knust af stenede Møller
114. … lad Guds vrede afvise dem
stablet i bjerge og mock
Månens bror samle dem
fra denne gudsforladte bestand
115. Lad hver sten blive en gravsten
så både Religion og
frihed kan træde langsomt i dette dommedagsområde
og tælle hånd i hånd
116. Der dukker en krop nu op
liggende på overfladen, stiv
og en anden nedsænkning
forsvinder i en jiff
117. … og floden er stadig mere rasende
og oversvømmelsesvandene væver
altid, altid voldsomt at føre
vrede bølger og frostige spume
118. Åh hvorfor kunne jeg ikke tage efter
Moses ‘ orotund stemme?
da de afskyede druknede, gentog latter
og hjerterne glædede sig,
119. … så begyndte han taknemmelig at rose
Gud, før sea ‘ s rage, højt,
og hans ord lyder, mens han stirrede
utallige betragtede publikum.
120. Derefter sluttede de sig til dans, Stampede
Arons Søster og pigerne,
profeten Miriam, der snurrer
på en klangbrel ‘runde snurrer hun,
121. … pigerne også omkring hendes hopping
med armene strakt åbne brede,
blomsterkranset, synger uden stop
med deres timbrels, side om side
122. Jeg kender dig ved direful
forkant med dit ivrige sværd
jeg kender dit øje stirre ireful
tæller hurtigt landene genoprettet
123. Ja, på disse, ’tis fejret,
ingen slår dig, du udmærker dig,
men du er ikke uafhængig
med det åbne hav også
124. Element, der spreder overflod
bølger rundt om i klodens enorme rum
og er hvert land omkring,
billede af din august nåde
125. Og når omrøring, højlydt brølende
terroriserer hvert øre,
hvert træ føles fare skyhøje
og ønsker en beskyttet Mole
126. Når med fredfyldt ‘ tis sprucing
og solen skinner højt,
alle farverne ’tis producerer
af en blåere end blå himmel
127. På landet fejres det
ingen slår dig, du udmærker dig,
men du er ikke uafhængig
med det åbne hav også
128. Utallige riggings massering,
overfyldt som Bushlands hjerte
anstrengende Master ved fuld hastighed passerer
fuldblæste sejl strækker sig mod
129. Du videresender dine kræfter,
selvom de er få, styrer du
dygtigt at påføre tab,
raiding, burning, slående frygt
130. Jeg kan se dig grådige stirre
i offing to store
og en dødbringende thund ‘ Rous flaring
slå du ud med dine våben
131. Det antænder, udvider og brænder,
Blaster hjælper flammetunger med deres binge,
alt havet omkring drejer
crimson med en gory tinge
132. Nu drukner krigsherrerne alle
ikke en eneste krop skånet.
patriark glæd dig ved at tælle
fra dybet du lyver blottede!
133. I påsken mødtes venner
med deres fjender galt
og deres læber skælvede hilsen
dem og tilbød et kys
134. På disse laurbær har i spredt,
nej, hans fod kan han ikke trykke
og hånden i kyssede løgne knust,
ikke mere, det kan ikke mere velsigne
135. Sørg jer alle, fordi lederen
af vores kirke og vores tro,
Sørg i, sørg, hænger der
som om han var en murd ‘ Rous tyv!
136. Hans mund Gabende åbent bredt
bare timer efter den modtog
Herrens blod og Herrens krop;
‘det er som om han vil give
137. … igen Forbandelsen, som han råbte
bare ‘for han blev gjort Uret,
til hvem der ikke kæmper
og er i stand til at kæmpe
138. Jeg kan høre hendes rumlen, kæmper
i det åbne hav,på land
og mens brølende hun antænder
en evig flamme, der er grand
139. Hjertet piecemeal makuleret og testet.
vent! Min hånd overrasker hun greb,
for at forblive tavs bliver jeg bedt om
ved fingeren på hendes læber
140. Hun vender sig om og tøver
jævnaldrende i Europa i tre gange
så vender hendes øjne koncentreret
tilbage på Grækenland, hun siger disse linjer:
141. Hør, mine gutter, det er som fete making
enhver krig for dig, ingen sved,
og dine knæ ryster aldrig
i lyset af enhver trussel
142. Alle kræfterne er tilbageholdende
klar fra dig med Sværd i kappe,
en uovervindelig er tilbage,
plukning af din laurbærkrans
143. En, at når indhold, hund træt
du kommer tilbage rødglødende,
slaked af sejre og fyret
ah, det rører dit sind og tanke
144. ‘Det er uenighed, der holder forførende
royal mace, den listige skrue,
og til alle smiler hun,
siger “tag det, du skal også”
145. Denne slick mace hun listigt viser
virkelig har en pragtfuld skikkelse
rør det ikke, fordi ’tis stuvning
bitre tårer ere nu og græder
146. Fra en stemme, der hader dig vanvittigt,
Nej gutter, lad det ikke høres
at din slagkraft vender sig med glæde
til din egen brors hoved
147. Lad de fremmede nationer nother
tænke eller virkelig sige med slim:
“hvis de hader hinanden
frihed er ikke for dem”
148. Pas på maces ikke en smidgen;
alt blod, der skal udgydes
for hjemlandet og religionen
værd det samme udenfor, der blødte
149. For dette blod er i ikke prise
for jeres tro og hjemland også
start, Jeg beder jer, gå på kompromis
kys, omfavn som brødre gør
150. Hvor meget tilbage, vær ikke kortsynet,
hvor meget mere at vinde disse krige!
sejr, hvis I er forenede
skal hver eneste gang være jeres.
151. Åh I helte modige og citerede
løft et kors og højlydt græde
med en stemme, et hjerte, forenet:
“ædle Konger vender her dit øje!”
152. Det ene symbol i alle tilbeder
er dette, for dette i alle
se os gory og ved curs hit,
kæmper, tilbage mod væggen
153. De henretter altid
det, forbandelserne og dumper på det
og dets børn decimerer,
ved sin tro håner og spytter de
154. ‘Tis for dette kaster vi søvnløs
kristent blod uretfærdigt også
det skriger fra deepness
af natten: hævn skyldes
155. Hark I ikke, i udvalgte kar
af vor Gud, dette forfærdelige råb?
nu i århundreder døves det
ikke et øjeblik dæmpede det
156. Hark ye not the clamour, snarere
ekko som Abels blare?
Nej, vinden gør det ikke så meget
heller ikke det hyler dit hår!
157. Hvad vil I nu? Vil I lade os
udvikle et frit land
eller perchance vil i plage os
ligesom politik befaler?
158. Hvis dette er hvad I anser
her se korset, gennemgå!
ædle konger så kommer i vrimler!
kom hurtigt og slå det også!
Dionysios Solomos
født den 8.April 1798 på øen Sakynthos, Solomos var den centrale figur i den Heptanske poesiskole. Han studerede i Italien i ti år, før han vendte tilbage til Grækenland for at skrive.
han betragtes som Grækenlands nationale digter ikke kun for sin salme til frihed, som hurtigt blev den græske nationalsang, men også for hans bidrag til græsk poesi generelt.
Solomos skrev ikke kun strålende poesi, men bidrog også til bevarelsen af Grækenlands tidligere poetiske tradition og fremhævede dets anvendelighed til moderne litteratur.
to af hans bemærkelsesværdige digte er Karrus (den kretensiske), Karrus (den frie belejrede).
tragisk nok blev intet andet digt af ham end salmen til frihed afsluttet, og næsten intet andet, som han skrev, blev offentliggjort i løbet af hans levetid.
Grækenlands nationale digter døde den 9. februar 1857. Da hans digte var ufærdige, blev de senere redigeret og udgivet af hans ven og meddigter Iakovos Polylas.
se alle de seneste nyheder fra Grækenland og verden på Greekreporter.com. Kontakt vores nyhedsrum for at rapportere en opdatering eller sende din historie, fotos og videoer. Følg GR på Google Nyheder og abonner her på vores daglige e-mail!
