den smeltede versus traditionelle krave:
a] stil: en korrekt smeltet krave er altid ‘flad’. En traditionel krave er, uanset hvor dygtig ironer, altid lidt ‘bølget’. Der er dem, der kan lide at tro, at det ‘bølgede’ udseende er mere traditionelt. De er helt korrekte. En brostensbelagt gade er også mere traditionel end en asfalt. På hvilken vil du hellere køre i otte timer? I stylingarenaen er derfor hverken smeltede eller traditionelle metoder ‘bedre’. Præference her er strengt i brugerens øje. I mit tilfælde, Jeg læner mig mod smeltet til mine kjole skjorter og traditionelle til afslappede eller sportstrøjer.
b] konstruktion: uden at kede dig med timevis af tekniske detaljer, er den smeltede krave meget, meget vanskeligere at konstruere korrekt end en traditionel. Det er dog lettere at forkert konstruere en smeltet krave end en traditionel. Årsagerne til disse tilsyneladende modsætninger er mange; forståelse kan kun opnås ved personlig observation.
c] en dårligt konstrueret traditionel krave vil altid forblive nøjagtigt så dårligt konstrueret som den var i første omgang.
d] en dårligt konstrueret smeltet krave vil blive værre kontinuerligt gennem hele sit liv. Et par af de største faldgruber inkluderer kontinuerlig krympning, afbinding mellem skalstoffet og interlining, hvilket resulterer i bobler i skalstoffet, og afbinding af flere indre lag af interlining, hvilket resulterer i ikke-aftagelige kamme.
e] størstedelen af sammensmeltede kraver var i løbet af 1980 ‘erne og 1990’ erne dårligt konstrueret. Selvom procentdelen af mere passende smeltede kraver ser ud til at være stigende, er der ingen anden måde end omdømme at bedømme fusionskvalitet inden flere hvidvask.
f] til den dygtige maker er der et utal af ekstra stylingmuligheder og vidunderlige konstruktionsfunktioner, der kun er tilgængelige ved brug af en smeltet krave.
g] en fodnote: sammensmeltning af andre dele af skjorten er altid tvivlsom. Den smeltede komponent i kraven (‘bladet’) berører ikke huden og er derfor ikke den del, der får en’ring omkring kraven’. ‘Ringen’ påvirker det ikke-smeltede kravebånd. Dette er vigtigt, fordi jordfjernelse fra smeltede dele er vanskeligere. Af denne grund er fusion af foldning af franske manchetter en forfærdelig ide. Fusion er fint til knapmanchetter, da den smeltede side ikke kommer i kontakt med huden. Imidlertid bruges knapmanchetter ofte til afslappede eller sportstrøjer, som efter min mening fortrinsvis er lavet med de mere bølgede, løse, traditionelle metoder.
Fusionsprocessen:
Fusion er en proces, der involverer brug af høj temperatur (ca.155 grader Celsius) og højt tryk (ca. 35 pund pr. kvadratcentimeter), hvilket får skalstoffet (bomuldskjort) til at klæbe til interlining. Vedhæftningen tilvejebringes af et polyamidklæbemiddel. Polyamidklæbemiddel er en type plast. I selve processen skæres krave formet klud, interlining, og dens belægning af klæbemiddel klemt sammen. De opvarmes derefter til den angivne temperatur. Når den angivne temperatur er opnået, påføres højtrykket ensartet på tredelsmaden i en kort periode, der varierer fra 12 til 18 sekunder. Trykket fjernes derefter, og smøremidlet får lov til at køle af. Den resulterende krave ydre er nu flad og noget “hård”. Derefter vender den tilbage til de normale shirtfremstillingsprocesser, er lavet til en krave og fastgjort til skjorten, som enhver traditionel konstruktion måtte diktere. Polyamidbindingen er permanent, så længe den ikke igen opvarmes over 150 grader Celsius. I langt de fleste kommercielle operationer udføres denne fusionsproces i en fusionsmaskine, der indeholder en varmetunnel, gennem hvilken der passerer et transportbånd. Maden placeres på transportbåndet, fortsætter gennem varmetunnelen og køres derefter mellem to højtryksruller. Det fortsætter derefter ud på den anden side af maskinen under afkøling. Problemet med denne proces er, at plast eller en plastbinding, hvis den er i bevægelse under afkøling, bliver svag.
et transportbånd er på grund af arten af dets drift ikke en flad sti, men i stedet en række bølger forårsaget af de underliggende ruller. Når kraven således køler, når den bevæger sig ud af tunnelen, er den ikke kun i fremadgående bevægelse, men gennemgår også den bøjningsbevægelse, der tilvejebringes af bølgekarakteristika for båndets ruller. Min beslutsomhed (tilbage i 1982 som tidligere detaljeret) var, at jeg havde brug for en maskine, der ville holde kraven/polyamid/interlining papirvarer under køleprocessen. Hvis du ser nøje på maskinen …
du vil se en stor aluminiumplade ophængt fra fjedre. Dette er varmeoverfladen. Kravesmaden sættes på en flad metalplade under varmefladen, hvor den derefter får lov til at opnå den nødvendige temperatur. På det tidspunkt tvinger den 12 ton hydrauliske donkraft, du ser øverst, varmepladen ned på kravesmøringen. Efter den krævede opholdstid hæver varmefladen sig af den nu smeltede krave. Metalpladen trækkes derefter tilbage, og dens indhold får lov til at hvile ubevægelig, indtil de vender tilbage til stuetemperatur. Derfor forbliver kraven perfekt stationær på en stabil overflade, mens bindingen tørrer. Dette resulterer i den stærkest mulige binding. Teori er vidunderlig; produkt test virkelighed. Før jeg frigav nogen af de smeltede kraver til mine klienter, testede jeg maskinen og de resulterende produkter i en periode på 18 måneder. Jeg har en af de originale kraver, jeg smeltede tilbage i 1984 på en lyserød bredklædeskjorte. Det er blevet vasket mere end 250 gange, hvilket er helt ubeviseligt, og jeg holder det her for alle, der måske er interesserede i at se det. Kraven begyndte på præcis 16.5 tommer i størrelse og er nu 16,25 tommer i størrelse.
som eksempler er her et par smeltede kraver. Bemærk det perfekt flade udseende:
til sammenligning … Venstre to er smeltet; højre knapby er ikke. Bemærk forskellen i fladhed:
ved hjælp af fusion kan selv ekstraordinært høje kraver forblive flade. Denne krave indeholder 3 lag interlining. Det er så stærkt og stift, at det kan løsnes og bruges som et våben som Oddjobs skål:
næsten den samme krave i præ-fusing dage. Du kan nemt se, hvordan det ikke er nær så fladt: