Åh nej. Det skete bare. Du så dit barn på legepladsen og fik et forreste sæde til dem at blive ramt af et andet barn. På den anden side skete hændelsen måske slet ikke på dit ur, men du skal høre alt om det fra læreren i slutningen af dagen.
Hvad sker der nu? Udover at du ser rødt som dit blod koger, selvfølgelig. At vide, at dit barn blev ramt, kan føles som et slag i dit eget ansigt. Desværre er det lidt af en nedslående overgangsrite, fordi tilsyneladende hvert barn går igennem det til sidst. Du skal vide, hvordan du håndterer det.
på trods af at min søn kun var 3 år gammel, har jeg allerede oplevet dette. Pre-pandemic, da fastfood-leddene stadig havde deres legepaladser åbne, jeg lod min daværende 2-årige boltre sig med nogle børn, mens jeg sad tæt ved at Gumle på nogle pommes frites.
på et tidspunkt besluttede en ældre dreng at krone sig selv konge af jungle gym og fortalte mit lille barn, at han ikke kunne gå ned ad diaset. Min søn var allerede sky over den højde, han måtte klatre for at komme til diaset, så jeg så scenen spille ud med frygt.
mit lille barn var ikke meget af en taler dengang, så han forsøgte at snige sig forbi den anden dreng uden at tale med ham. Play Place King kunne ikke lide dette og skubbede min søn væk fra diaset. Nu måtte jeg beslutte, hvad jeg skulle gøre. Jeg anede ikke, hvordan jeg skulle håndtere det, da et andet barn ramte mit barn.
hvorfor børn Hit
børn rammer hinanden er meget almindelig adfærd. De fleste forældre ved det godt, da de tilbragte den bedre del af deres barns tidlige år som en boksesæk til små næver. Almindelig eller ej, selvom, adfærden skal frarådes.
før vi sætter os ind mellem to børn, lad os undersøge, hvorfor børn rammer i første omgang.
den yngste af småbørn har tendens til at ramme, fordi de ikke kan kommunikere deres behov ordentligt. De får stadig knack af denne talende ting, og alligevel forstår du ikke, at deres babble betyder “mere mælk, tak!”Når præverbale børn bliver frustrerede, kan de ramme for at få deres pointe på tværs.
når børn lærer at kommunikere bedre, kan de stadig slå, sparke eller skubbe. Vi kan bebrejde dette på den umodne præfrontale bark. Dybest set er dette den forreste del af hjernen. Denne hjernestykke er ansvarlig for så mange udøvende handlinger, men især i beslutningstagning og moderering af social adfærd. Grundlæggende er dette de to funktioner, der forhindrer voksne i at handle på enhver impuls, de har.
hvornår modnes præfrontalbarken nøjagtigt? Nå, nyere forskning tyder på, at den ikke vil blive fuldt udviklet før 25 år! Det er et emne for en anden dag, imidlertid, fordi vi stadig arbejder på legeplads slagsmål i dag.
kort sagt, børn har ingen selvreguleringsevner. Når de er frustrerede og vrede, ved de ikke, hvad de skal gøre med følelserne, og dette kommer ofte ud som raserianfald eller rammer.
det er vigtigt for dig at vide, selvom at ramme betragtes som normalt for små børn. Det betyder ikke i sig selv, at der er noget galt. Et barn, der slår, skubber, eller sparker en anden er ikke en sociopat i sin vorden, så overbevist som vi kunne være, at de er.
det var for et år siden, og jeg kan stadig huske den lille drengs navn, der skubbede mit lille barn. Jeg var overbevist om, at han måtte være en slags grim bølle.
i virkeligheden var han virkelig ikke. han var bare et barn. Jeg følte mig ikke sådan i øjeblikket.
Sådan håndteres det i øjeblikket – Forbliv rolig
så et andet barn har ramt dit barn. Hvad nu? Hvordan håndteres, når et andet barn rammer dit barn?
skal du:
a) slå det barn tilbage?
B) Find den fornærmende barns forælder og recitere en liste over bandeord til dem?
C) Tilmeld straks dit barn til jiu-jitsu-klasser?
som et rationelt væsen ved du, at intet af ovenstående er det rigtige svar (selvom jeg hører jiu-jitsu kan være sjovt). Alle tre valg kan komme ind i din hjerne øjeblikkeligt på det tidspunkt, men du kan ikke handle på nogen af dem.
frem for alt andet bliver du nødt til at bekæmpe dit instinkt og forblive rolig. At råbe på en fremmed eller en fremmed barn offentligt hjælper ikke noget, medmindre du vil blive kendt som “den skøre forælder.”
dit første træk skal være fokuseret på dit barn. Spørg dem, om de er okay. Forhåbentlig er kun deres ego brudt. Anerkend, at de skal føle sig vrede eller sårede.
hvis dit barn græder, så prøv ikke at skubbe dem og afslutte gråd. Store følelser slutter til sidst, og du vil ikke få dem til at skamme sig. De blev bare ramt, trods alt!
Sådan håndteres det i øjeblikket – den anden forælder
der er en anden forælder eller værge i dette scenario, og med held og lykke vil de også gribe ind. Hitteren har sandsynligvis en forælder, der også holdt øje med. Denne forælder kan træde ind og irettesætte deres barn.
en forælder er muligvis ikke i nærheden. Måske griber ingen ind. Er det tid til at råbe på dette andet barn?
så meget som du måske vil, vil du ikke disciplinere andres barn. Hvis dette er en legepladssituation, vil dit barn sandsynligvis ikke støde på dette barn igen, så gå videre og fjern dit barn fra situationen.
hvis hitteren er en almindelig playdate, skal du sørge for, at dette ikke kun var en engangs. Playdate kunne ikke have sovet godt eller har bare en dårlig dag – det gør vi alle. Hvis du er vidne til aggressionen mere end en gang, så prøv at adskille børnene for at slappe af. Så er det tid til at diskutere det med forældrene.
når du taler med en anden forælder, skal du ikke være beskyldende. Igen, bliv rolig. Du er begge bare forældre, der ser ud til dit barn, og du vil ikke sætte dem i offensiven, især hvis dette er en ven eller et familiemedlem.
hvad hvis dette skete på dagpleje eller skole? Nå, du skal stadig forblive rolig, men også diskutere det med læreren eller viceværten. Find ud af, hvad der blev gjort ved at ramme, og hvad der vil blive gjort i fremtiden for at forhindre, at det sker igen. Du har en naturlig trang til at beskytte dit barn, og du kan bare ikke gøre det, når de er under en andens pleje, så fortaler for dit barn, hvor du kan.
hvis det er tilladt, og hvis du vil, kan du bede om at arrangere at tale med det andet barns forælder, især hvis det bliver et tilbagevendende problem mellem børnene.
Sådan håndteres det senere
når du er hjemme, ville det være en god ide at diskutere begivenheden med dit barn. Gå over, hvad der skete, og hvordan det fik dit barn til at føle sig. Lad dem forklare deres følelser, og du bør validere, hvordan de har det. Som en psykolog skriver, fortæl dit barn, at deres følelser giver mening, og du byder Dem velkommen og accepterer dem.
sørg for at minde dit barn om, at deres legekammerats opførsel var forkert, og at dit barn ikke skal gentage det. Forklar, hvordan alle bliver vrede, og det er okay, men fysisk aggression er ikke et sundt udløb.
hvis dit barn er gammelt nok, kan du give dit barn nogle hypotetiske og spørge, hvordan de ville håndtere at føle sig gale i den situation. For børn, der er for unge, holde sig til bøger.
hvis du gerne vil diskutere vrede på en aldersmæssig måde, er der skrevet så mange bøger om emnet for unge. Her er nogle gode muligheder:
- hænderne er ikke til at ramme
- jeg er stærkere end min Vrede
- et lille sted af vrede
- brølende Mad Riley
- Daniel Tiger ‘s Neighborhood: I’ m Feeling Mad
om emnet Daniel Tiger, min søn og jeg kan godt lide at at bruge den lille sang, som den lille tiger bruger til, når han er vred. “Når du føler dig så sur, at du vil brøl, tag en dyb indånding og tæl til fire!”Det er simpelt og osteagtigt, men det virker. Jeg tror også, det vil sidde fast i mit hoved, indtil min søn går på college, men det er et andet problem helt.
konklusion
når det sker med dit barn, har du mange følelser. Stadig ved du nu, hvordan du håndterer det, når et andet barn rammer dit barn. Husk at:
- bliv rolig
- Tjek dit barn
- Involver den anden forælder om nødvendigt
- diskuter det senere med dit barn
for at cirkulere tilbage, hvordan håndterede jeg min søns legeplads kerfuffle? Ærligt, jeg gjorde ingenting. Det var min første gang i en sådan situation, og pinligt frøs jeg.
efter skubbet stod mit barn op igen, relativt unphased. Det andet barn, der tilsyneladende kom til hans sanser, flyttede til siden og lod min søn passere til diaset. Der var ikke nogen der skænderier og alle gik hjem ikke værre for slid.
jeg ved dog, at det ikke var det sidste af det. Når mit barn begynder skole og ekstracurriculars snart, jeg ved, at lignende tilfælde vil begynde at dukke op.
når det sker igen, vil jeg være bedre forberedt og bevæbnet med viden. Jeg vil forblive rolig (jeg håber)! Med lidt held vil du også være bedre forberedt.