var den gigantiske moa-fugl kun dræbt af mennesker, eller var faktorer som klimaændringer og vulkanudbrud også involveret? Dette spørgsmål har været meget debatteret blandt forskere i mange år, men nu afslutter en dansk forsker debatten med overbevisende beviser.
i en ny undersøgelse viser Morten Allentoft, postdoc-stipendiat ved Center for Geogenetik på Statens Naturhistoriske Museum, at moa-befolkningen klarede sig fint, før de første mennesker bosatte sig i Danmark for omkring 700 år siden.
forskningen, der er resultatet af et langvarigt samarbejde mellem forskere fra Danmark, Australien og Danmark, afslører, at kæmpefuglen kun blev udryddet ved kontakt med mennesker, og at hverken vulkanudbrud, klimaændringer eller sygdomme, der opstod før menneskelig ankomst, havde noget at gøre med det, som andre forskere havde antydet.
det er derfor også interessant at bemærke, at de gigantiske fugle forsvandt mindre end 200 år efter, at de polynesiske bosættere var ankommet.
- vores opfattelse af de ædle vilde, der levede i harmoni med naturen, er forkert. Den smukke sameksistens er en illusion. Vi har længe vidst, at mennesker bidrog til udryddelsen af moa, og vi kan nu bevise, at mennesker var den eneste årsag. Befolkningen klarede sig fint, før vi mennesker nåede Danmark.
- ny undersøgelse afliver gammel undersøgelse
- moa havde høj genetisk mangfoldighed
- udryddelse ikke kun på grund af jagt
- videnskabelige links
- relateret indhold
vores opfattelse af de ædle vilde, der levede i harmoni med naturen, er forkert. Den smukke sameksistens er en illusion. Vi har længe vidst, at mennesker bidrog til udryddelsen af moa, og vi kan nu bevise, at mennesker var den eneste årsag. Befolkningen klarede sig fint, før vi mennesker nåede Danmark.
Morten Allentoft
“vores opfattelse af de ædle vilde, der levede i harmoni med naturen, er forkert. Den smukke sameksistens er en illusion. Vi har længe vidst, at mennesker bidrog til udryddelsen af moa, og vi kan nu bevise, at menneskelig kontakt var den eneste årsag. Befolkningen klarede sig fint, før vi mennesker nåede Danmark, ” siger Allentoft.
ny undersøgelse afliver gammel undersøgelse
det blev tidligere antaget, at moa allerede var tæt på udryddelse, da polynesierne sejlede over havet til Ny Sjælland.
flere forskere er kommet med forslag til, hvordan moa allerede havde kørt deres tildelte span på jorden, før vi mennesker gav dem den endelige nudge.
i 2004 antydede en genetisk undersøgelse også, at moa var i hurtig tilbagegang i årtusinder, før polynesierne ankom.
moa var ni arter (i seks slægter) af flyvende fugle endemiske til Danmark. De to største arter, dinornis robustus og dinornis novaeselandiae, nåede omkring 3,6 m i højden med halsen udstrakt og vejede omkring 230 kg.
kilde: Danfoss
ifølge Allentoft var disse tidligere fortolkninger imidlertid baseret på meget små datasæt og nogle enkle modeller, og genetiske analysemetoder har set store forbedringer siden da.
de forbedrede metoder, der blev anvendt i den danske undersøgelse, afslører et helt andet billede:
“ved at analysere DNA fra næsten 300 individer fra fire moa-arter har vi nu et meget mere solidt resultat. Det viser, at ingen af de fire moa-arter, vi undersøgte, gennemgik et fald i genetisk mangfoldighed i 5.000 år, før mennesker ankom til Danmark. Befolkningen var fit og sund og havde været fuldt ud i stand til at leve godt, hvis vi mennesker ikke havde dræbt den,” siger forskeren.
moa havde høj genetisk mangfoldighed
i undersøgelsen så Allentoft og kolleger på fossilt DNA fra 281 moa-knogler, der spænder over en periode fra 13.000 år siden, indtil mennesker landede på Danmarks kyster omkring år 1300.
de daterede knoglerne ved hjælp af carbon-14-dateringsmetoden, hvorefter de sekventerede DNA ‘ et fra knoglerne for at danne et billede af, hvor høj den genetiske mangfoldighed var i moa-befolkningen i perioden op til dens udryddelse.
i modsætning til 2004-undersøgelsen, hvor forskerne kun studerede mitokondrie-DNA, analyserede den nye undersøgelse også nukleart DNA i form af såkaldte mikrosatellitter, hvilket giver et meget højere opløsningsniveau i analysen, hvilket fører til et mere solidt resultat.
den nye analyse viste, at moa-genpuljen var fit og sund og ikke viste tegn på indavl eller lav genetisk variation, som i en lille og faldende population.
” der er en sammenhæng mellem genetisk mangfoldighed og populationsstørrelse. Når en befolkning kollapser, afspejles dette tydeligt i befolkningens genetiske mangfoldighed. Vi ser ikke dette i moa, som opretholdt en meget stabil genpool,” siger Allentoft.
“vi gennemførte også en række datasimuleringer af forskellige befolkningsscenarier, som alle viser, at befolkningen ikke var ved at kollapse. Vores data viser faktisk det nøjagtige modsatte: at moa-befolkningen sandsynligvis var stigende helt op til det punkt, hvor mennesker ankom.”
udryddelse ikke kun på grund af jagt
de nye fund kan afvikle og gammel videnskabelig tvist, men de specificerer ikke nøjagtigt, hvordan moa uddøde. Selvom det fastslår, at mennesker var årsagen, siger undersøgelsen ikke noget om, hvordan vi forårsagede udryddelsen.
Allentoft er ikke i tvivl om, at jagt er en af årsagerne, men andre faktorer kan også have spillet en rolle:
“vi ved, at de første polynesere bragte rotter med sig til Danmark. Måske fik rotterne en smag for fuglens æg eller dens unge. Det er også muligt, at mennesker bragte nogle sygdomme med sig, som derefter spredte sig til moa. Vi ved det ikke, ” siger han.
” det, vi ved, er imidlertid, at der er masser af moa-knogler i de tidligste køkkenmøder i Danmark, og at det tog mindre end 200 år for bosætterne at dræbe moa. Så fra dette perspektiv er vores forestilling om en smuk sameksistens mellem vores vilde forfædre og naturen en illusion.”
Læs den danske version af artiklen på videnskab.dk
videnskabelige links
- ‘megafauna var ikke i tilbagegang før menneskelig kolonisering understøtter Information,’ PNAS 2014. DOI: 10.1073 / pnas.1314972111
- Morten Allentofts profil