en online encyklopædi hævder fejlagtigt, at Maulana a ‘ Shik Ilahi Merathi var den første person, der havde oversat Den Hellige Koran til Urdu. Dette er blot et eksempel på, hvordan vildledende oplysninger online om Islam og Urdu kan være.
oversættelser af Koranen til forskellige sprog har en lang historie. På samme måde har Koranens Urdu-oversættelser en historie, der går tilbage til meget tidligere end Maulana a ‘shiks ilahis oversættelse, som blev udgivet af Khair-ul-Matab’ e (en presse i heldigvis) i 1902.
ifølge Dr. Jameel Jalibi, Shah Abdul Gadirs oversættelse, udgivet fra Delhi i 1829, er den første, komplette og offentliggjorte Urdu-oversættelse af Koranen, da tidligere Urdu-oversættelser enten var delvise eller ikke kunne overleve. Nogle litterære historier rapporterer Koranens mange tidligere Urdu-oversættelser, men sådanne manuskripter forblev enten upublicerede eller kunne simpelthen ikke findes. Efter Gadirs Urdu-Oversættelse har der været over 150 Urdu-oversættelser af Koranen.
Shah Abdul Gadir ke Urdu tarjuma-i-Koranen ka teheeki-o-lisani mutal ‘ A, er et forskningsarbejde, der for nylig er udgivet af Karachis Idara-i-Yadgar-i-Ghalib. Skrevet af Prof Dr. Muhammad Saleem Khalid, det sporer ikke kun historien om Urdu-oversættelser af Den Hellige Koran, men også historien om Koranens oversættelser på subkontinentet.
bogen forsøger også at rette op på den almindelige misforståelse om subkontinentets første persiske oversættelse af Koranen. Flere forskere, herunder Moulvi Abdul, har fejlagtigt skrevet, at Koranens første persiske oversættelse i subkontinentet blev udført af Shah Valuullah (1703-1762). Dr. Saleem Khalid siger, at den tidligste oversættelse af Koranen gengivet i subkontinentet på persisk var en del af arabisk tafseer (eksegese) af Koranen skrevet af Nisamuddin Nishpuri, en iransk lærd, der var kommet til Indien. Nisamuddins tafseer var på arabisk og fik navnet Tafseer-ul-Gharaaeb. Han døde i 728 Hijri / 1327-28 e. kr.
Koranens første, komplette eksegese skrevet på subkontinentet var også på persisk, siger Dr. Saleem Khalid. Det var Shahabuddin daulatabdis eksegese med titlen Behr-i-maaaaj, og det tog også særlig pleje af den persiske oversættelse. Shahabuddin daulatabadi døde i 849 Hijri / 1445-46 e.kr. (nogle lærde er ikke enige med året, og de regner med, at det er 840 eller 842 Hijri).
i den tidlige periode var persiske oversættelser af Koranen ofte en del af eksegesen, og subkontinentets første persiske oversættelse af Koranen uden eksegese blev udført af en velkendt åndelig figur og lærd fra Sindh, der ifølge Dr. Khalid døde i 995 Hijri/ 1587 e.kr. (men året adskiller sig lidt i andre kilder).
hvad angår den tidligste oversættelse af Den Hellige Koran på lokale indiske sprog, citerer Dr. Khalid Dr. Nabi Bakhsh Baloch. Dr. Baloch har i en af sine artikler diskuteret en tradition, der har en anelse om den tidligste oversættelse af Koranen på subkontinentet.
Dr. Baloch skrev, at ifølge Ajaaeb-ul-Hind — en rejseskildring skrevet af bin Shahryar, den berømte rejsende — Mahruk Bin Raik var Hersker over en stat nær Kashmir. I 270 Hijri/883AD havde Mahruk anmodet Mansuras muslimske hersker Abdullah Bin Umer Bin Abdul AIS om en oversættelse af Koranen på det lokale sprog. Herskeren over Mansura havde bedt En irakisk lærd bosat i Sindh om at udføre det job, der oversatte Koranen op til Surah Yaseen (kapitel 36). Oversættelsen er aldrig blevet fundet og er kun en del af historien. Dr. Khalid Saleem har nævnt oversættelsen som”Hindi”. Men jeg tvivler meget på, at Hindi som sprog eksisterede i disse dage. Det kunne have været et andet lokalt sprog, sandsynligvis Sindhi. Nogle mener, at Bin Shahryar kun er en fiktiv karakter, og den bog, der tilskrives ham, blev skrevet meget senere. Men bogen er blevet oversat fra arabisk til fransk og russisk.
bortset fra det blev Urdus tidligste oversættelser af Koranen udført i Sydindien, især i Deccan og Gujarat, skriver DR. Khalid. Mange af dem blev aldrig udgivet, og det er på grund af Moulvi Abdul, at vi ved om disse oversættelser, da han undersøgte manuskripterne og citerede fra dem i sin bog Gadeem Urdu. Nogle af oversættelserne er kun delvise og er gengivelser af kun et kapitel eller to fra Koranen.
det anvendte sprog er gammel Urdu eller hvad der nu ofte omtales som Deccani Urdu eller Gujarati Urdu. Mens bogen citerer fra et par sådanne manuskripter, det siger, at den tidligste komplette urdu-oversættelse af Koranen er den af Shah Abdul Gadir og diskuterer den detaljeret udelukkende fra et sprogligt og akademisk synspunkt, afstå fra religiøs bias.
Shah Abdul Gadir var en af de fire sønner af Shah Valuullah og alle fire blev religiøse lærde. Shah Abdul Gadir blev født i 1752 i Delhi. Han afsluttede sin urdu-oversættelse af Koranen i 1205 Hijri / 1790-91 e.kr. og kaldte den Mouseh-i-Koranen, som er baseret på kronogram, da de numeriske værdier af dens bogstaver tilføjer tallet 1205. Først udgivet i 1829, det er en idiomatisk Oversættelse og har en præference over sin bror, Shah Rafi ‘ buddins oversættelse, som blev afsluttet et par år før Shah Abdul Gadirs oversættelse. Men Shah Rafi ‘ Oddins oversættelse er mere eller mindre ordret og lyder til tider grammatisk ukendt, selvom dens værdi og betydning ikke kan undervurderes.
under hensyntagen til den historiske udvikling af Urduprosa diskuterer bogen i detaljer den idiomatiske stil, ordforråd og grammatik af Shah Abdul Gadirs Urdu-oversættelse af Koranen.
udgivet i daggry, 2. januar 2017