du er på et tog eller på en cafe. En saftig samtale fanger dit øre. Du foregiver at have noget imod din bog eller din telefon. Hemmeligt, selvom, du fortsætter med at aflytte. Har vores auditive snooping faktisk noget at gøre med tagskægget i vores huse? Faktisk har det alt at gøre med dem, etymologisk set.
aflytning
aflytning kommer fra den gamle engelske yfesdype, som den engelske ordbog bekræfter helt tilbage i et 868 Kentish charter. Yfesdype, eller aflytning, henviste først til rummet omkring et hus, hvor regnvand dryppede fra tagskægget. Det hedder også dryp selv. Vi ser et lignende koncept på andre sprog, som den oldnordiske upsar-dropi.
at Kentish charter, baseret på endnu mere gamle skikke, foreskrev, at nye bygninger ikke kunne bygges inden for to meter fra dette rum, ellers ville den nærliggende ejendom være udsat for skade ved den efterfølgende aflytning eller aflytning. Ved Mellemengelsk fortrængte formen aflytning den oprindelige aflytning.
Aflyttere begyndte at stikke rundt i pladen i slutningen af det 15.århundrede. De stod ved vægge eller under vinduer – inden for husets aflytning – for i hemmelighed at lytte til de private samtaler indeni. I begyndelsen af 1600 ‘ erne, sandsynligvis som back-dannet af aflytter, har vi det moderne, generelle verb at aflytte, hvad enten det er under bogstavelige tagskæg eller ej.
Eaves, endelig, begyndte ikke som en flertalsform af eave. Dens gamle engelske forfader, efes, var ental, men det irriterende, final-S blev forvekslet med et flertal på moderne engelsk. Det er dog en forståelig fejl, og en der gjorde pea ental af den etymologisk ental pease, cherry of cherise og muligvis shimmy of chemise. Jeg formoder, det er et spørgsmål om…S-dropping.